Konsulentuddannelsen
Konsulentuddannelse til interne og eksterne konsulenter
Konsulentuddannelsen styrker din evne til at designe, facilitere og drive forandringer med effekt. Du lærer at forstå forretningen, designe forandringsforløb og skabe sammenhæng mellem de enkelte opgaver, således at de tager afsæt i og er knyttet til din virksomheds værdier og strategier.
Du får konkrete værktøjer til at:
- Forstå forretningen i et forandringsperspektiv
- Forstå individet i et forandringsperspektiv
- Skabe effektfulde forandringer, der er i overensstemmelse med forretningens strategi
- Kunne navigere i og håndtere de forskellige konsulentroller: rådgiver, underviser og facilitator
Hvorfor mislykkes mange forandringer?
Det er vores oplevelse, at konsulenter ofte er ”for faglige”. De ved en masse om deres faglige område, men mangler ofte blik for forretningen og værdikæden eller for de menneskelige processer, som foregår i og omkring projektet – og derfor mislykkes mange forandringer. Vi sikrer, at du får en forståelse for mennesket og for organisationen i forandringsprocessen.
Konsulentuddannelsen tager udgangspunkt i dels Implement Consulting Groups interne konsulentuddannelse, som vores egne 250 konsulenter har været igennem, dels erfaringerne fra andre virksomhedstilpassede konsulentuddannelsesforløb.
Undervisningsform
Uddannelsen forløber over tre til fire måneder. Der er fokus på at bringe det teoretiske fra kurserne i spil i deltagernes egen hverdag, og mellem modulerne er der hjemmeopgaver, hvor du omsætter teori til praktisk læring. Undervisningen er praktisk orienteret og tager ofte udgangspunkt i deltagernes cases og hverdag. Vi veksler mellem teoretiske oplæg, praktiske øvelser, diskussioner og refleksionsøvelser, ligesom du kommer til at arbejde med din personlige handlingsplan.
Uddannelsen er opdelt i
Modul 1 – Forandringsledelse
Modul 2 – Facilitering og procesdesign
Modul 3 – Salg og relationer
Individuel coaching/sparring om egen rolle og udfordringer som konsulent
Kursets varighed: 3 moduler á 2 dages varighed samt individuel coaching/sparring enten på egen arbejdsplads eller hos Implement Consulting Group.
Pris: Kr. 40.000 (ekskl. moms) for samtlige tre moduler, individuel coaching/sparring, materialer og forplejning. Prisen for Modul 2 alene er kr. 15.000 (ekskl. moms). Læs mere om Modul 2 – Facilitering og procesdesign her.
Oprettede hold i 2012
19.-20. september: Modul 1 – Forandringsledelse
10.-11. oktober: Modul 2 – Facilitering og procesdesign
06.-07. november: Modul 3 – Salg og relationer
Virksomhedstilpassede forløb
Kontakt Pernille Koch Erichsen, hvis I ønsker et virksomhedstilpasset forløb.
Undervisere
-
Henrik Horn Andersen
Konsulentuddannelsen
Facilitering & procesdesign
Projektledelse 1 – Få styr på projektopgaven+45 2338 0046
Se profil
Uddannelse
Cand.scient.pol., Aarhus UniversitetErfaring
Henrik har været konsulent i 11 år, hvor han har arbejdet med store private og offentlige organisationer. Henriks hovedfokus er gennemførelse af strategiske forandringer, hvor han har ledt større implementeringsprojekter og/eller trænet konsulenter, forandringsagenter og ledere.Konsulentrollen er et centralt omdrejningspunkt for Henriks arbejde. Hvad enten det er udvikling af eksterne konsulenter, interne konsulenter eller forandringsprojektledere/-agenter, så er hans mål at gøre deltagerne mere bevidste om de metoder, de bruger til at skabe forandring. Hvordan bruger du dig selv bedst, og hvordan kan du bedst muligt involvere og engagere organisationen i forandringstiltagene?
Henrik er partner og leder af Implements service line omkring konsulentrollen og -værktøjer og har ansvaret for uddannelse og udvikling af alle Implements konsulenter og underviser internt. Henrik har desuden skrevet en række artikler om konsulentrollen og er en flittig oplægsholder.
Skjul profil
-
Cecilie van Loon
Train the trainer-uddannelse,
Konsulentuddannelsen, Facilitering & procesdesign,
Projektledelse 3 – Få projektet i mål,
Projektledelse 4 – Den personlige leder+45 4138 0086
Se profil
Uddannelse
Cand.mag. i pædagogik og psykologi, RUCCertificeret
- Whole Brain Practitioner og Whole Brain Master Trainer (2008)
- OPQ 32 personprofiltest (2008)
- Cubiks 360°-analyse (2008)
- Swift Analysis Aptitude-færdighedstest (2008)
Erfaring og baggrund
Cecilie beskæftiger sig med uddannelse og udvikling af medarbejdere og ledere i offentlige og private organisationer. Hun har de seneste seks år haft fokus på design og ledelse af forandringsprojekter, konsulentuddannelser, lederudvikling, projektledelse og design af værdiskabende og energifyldte møder, seminarer og workshops. Cecilie har trænet ledere og konsulenter i bl.a. facilitering, forandringsledelse, projektledelse og train the trainer-forløb og har de seneste tre år været programleder og underviser på Implements interne konsulentuddannelse på modulet ‘Træneren’.Hun er optaget af at sikre forankring af den læring, der sker på kurser, til deltagernes hverdag og organisation. Hun lægger derfor stor vægt på arbejde med egne cases, læringskontrakter, implementeringsopgaver, involvering af deltagernes ledere og organisation.
Skjul profil
-
Pernille Koch Erichsen
Konsulentuddannelsen
Facilitering & procesdesign
Projektledelse 1 – Få styr på projektopgaven+45 5138 7420
Se profil
Uddannelse
Cand.scient.soc. i psykologi og offentlig forvaltning, RUCErfaring og baggrund
Pernille har erfaring som HR-udviklingskonsulent med fokus på at udvikle og drive forandringsprocesser og -projekter primært inden for den offentlige sektor. Pernilles fokus ligger især på at få forandringsprocesserne på individniveau til at spille sammen med de forandringer, man ønsker på det organisatoriske og strategiske niveau.Pernille brænder for at finde frem til, hvordan man bedst muligt motiverer mennesker i forandringsprocesser. Hvordan bliver de involveret på en sådan måde, at de selv får lyst til at gå i retning af en given forandring. Den Motiverende Samtale som metode er derfor en at Pernilles foretrukne metoder til at arbejde med forandringer, da den indeholder metoder, der kan hjælpe mennesker med at gå i retning af en given forandring. Derudover benytter hun også forskellige psykologiske teoretiske vinkler på at arbejde med forandringer og relaterer dette til praksis. Noget af det vigtigste for Pernille er, at alt det, hun underviser i, skal kunne relateres til deltagernes egen virkelighed og praksis.
Skjul profil
-
Michael Tolstrup
Konsulentuddannelsen, Facilitering og procesdesign
Projektledelse 3 – Få projektet i mål
Projektledelse 4 – Den personlige leder+45 3085 8056
Se profil
Uddannelse
Cand.merc., CBSErfaring
Michael har været intern og ekstern konsulent i 7 år, hvor han har arbejdet med store private og offentlige organisationer. Michaels hovedfokus er forandringsledelse, og han er faglig ansvarlig for Projektledelse 3 – Få projektet i mål.I de seneste år har Michaels tid særligt været optaget af træning og uddannelse af ledere, projektledere og konsulenter inden for forandringsledelse, projektledelse og det personlige lederskab. Inspirationen hentes både fra klassisk ledelsesteori, systemiske og anerkendende metoder til udvikling samt filosofiske metoder til forandringsskabelse. Michael har en videreuddannelse i filosofisk vejledning fra Århus universitet, og han benyttes også som coach og foredragsholder – særligt i den offentlige sektor.
Skjul profil
